Om Klinik Petite


Klinikken ligger i rolige omgivelser i et villakvarter i Gødvad ved Silkeborg. Den lidt afsidiges beliggenhed giver mulighed for en helt igennem afslappende oplevelse uden forstyrrende elementer udefra. Det er kun dig, det handler om, når du får behandling. Du behøver ikke bekymre dig om parkeringstider, der skal overholdes, eller at skulle ud på en travl gågade umiddelbart efter din behandling. 

Klinik Petite er bygget op omkring 3 vigtige nøgleord, der er grundlæggende for alle mine behandlinger - nemlig grundighed, kvalitet og god tid.

 

Grundigheden ligger i udførelsen af hver enkelt behandling. Når du bestiller en behandling hos mig, kan du være sikker på at den bliver udført helhjertet og grundigt hver gang. Derfor er eksempelvis retning af bryn heller ikke noget, der lige ordnes på 2 min. ; )

Kvaliteten omfatter både den enkelte behandlings indhold og resultat. For at kunne sikre optimale resultater i hudplejen, har jeg valgt at bruge Dermalogicas helt fantastiske produkter. De gør det muligt at skræddersy hver enkelt behandling og dermed imødekomme lige nøjagtig din huds behov. Se mere under Produkterne.

Den gode tid For mig er det meget vigtigt, at der er tid nok til den enkelte behandlings udførelse. Når du ligger og slapper af i klinikken ved du, at der er sat god tid af til dig, så du kan få den bedste oplevelse og det optimale resultat. Der er ingen stress hos Klinik Petite.

Lidt om mig selv:

Jeg hedder Maiken Lysdal Kofoed, jeg er født i 1977. Jeg er gift med Per og vi har sammen vores dejlige børn Marcus og Freja.

Jeg er uddannet kosmetolog på Silkeborg Kosmetolog Skole og har herefter været ansat på klinik i Silkeborg. Jeg fandt hurtigt ud af, at grundighed, kvalitet og god tid er meget vigtigt for mig i mit arbejde. I mit ønske om ikke at skulle gå på kompromis med nogle af disse, har jeg nu åbnet Klinik Petite, hvor jeg altid har tid til at give den bedst mulige behandling. Jeg sørger hele tiden for at dygtiggøre mig og udvide mine kompetencer ved hyppig deltagelse i relevante kurser. Kort sagt, jeg gør alt for at kunne give dig den bedste oplevelse i min klinik ; ) 

 

 

 

 

 

Klinik Petite ved Maiken Lysdal Kofoed - Bygvænget 14, 8600 Silkeborg - tlf 40 46 94 38 

www.klinikpetite.dk

www.klinikpetite.dk